Klubnyheder

Åbent for billetbestilling til A-landskamp Danmark imod Østrig

20. aug. 2018, kl. 21.11

Som bekendt har Silkeborg Ishockey fået muligheden for at arrangere en af Danmarks landskampe ved 4 nationers turneringen i februar måned 2018. For det danske landshold er kampen i Silkeborg og turneringen i det hele taget en væsentlig del af forberedelserne frem imod A-VM der afholdes i Danmark i maj måned 2018. Alle ishockey interesserede midtjyder får således mulighed for at se de danske drenge spille en interessant og vigtig landskamp i Silkeborg.

A-landskampen er en unik mulighed for at promovere danske ishockey generelt og Silkeborg Ishockey i særdeleshed. Der er nedsat en koordinations gruppe i Silkeborg Ishockey der står for at arrangere alt det praktiske der skal på plads når man har ansvaret for en landskamp med forventet cirka 800 tilskuere. Tilbyd venligst din hjælp til gruppen (vi skal bruge cirka 40 frivillige til arrangementet. Kontakt eventuelt selv Heidi, Toke eller Kent for at tilbyde din hjælp på dagen).     

A-landskampen imellem Danmark og Østrig spilles fredag den 16/2. Kampstart vil være kl. 19.00.

Der er nu åbent for billetbestilling til landskampen via dette link





Klubnyheder