IIHF Ishockey VM 2018

Kære medlemmer og hockeyfreaks,

Silkeborg Ishockey har som øvrige ishockeyklubber i Danmark fået endnu en unik mulighed for at give vores medlemmer, trænere, holdledere og frivillige samt sponsorer og øvrige samarbejdspartnere mulighed for nu også at købe enkeltkamps billetter til A-VM i Hockey, der jo afholdes i Danmark i maj måned 2018. Der er tale om en forkøbsret i perioden fra den 29. januar kl. 10.00 til den 2. februar 2018 ved middagstid. Den 2. februar 2018 bliver der så åbent for køb af dagsbilletter til offentligheden.

For at gøre brug af muligheden for at købe enkeltkampsbilletter skal du logge ind på billetsystemet via dette Silkeborg ishockey log- in:

http://bit.ly/2DBtJYx


Efter det generelle salg af dagsbilletter åbnes for offentligheden (den 2. februar 2018) vil der også fortsat være mulighed for at booke billetter via Silkeborg Hockeys log- in.

Det glæder os meget, at vi kan tilbyde denne unikke mulighed for at kunne forhåndskøbe billetterne til den fantastiske oplevelse det bliver når verdens bedste hockey spillere kommer til Danmark. Vi håber meget at se mange medlemmer og pårørende fra Silkeborg Ishockey til VM kampene – uanset om det er til kampen i København eller jo formodentlig nok primært til kampene i Herning - så vi også kan være med til at gøre VM 2018 i Danmark til en stor succes og reklame for dansk ishockey.

  • Det anbefales, at du som billetkøber opretter en profil på Ticketmaster.dk inden du går i gang med bestillingen, hvis du ikke allerede har en sådan. Hvis du vil booke fra start den 29/1 bør du oprette profilen INDEN salget starter kl 10:00
  • Det er ikke muligt at reservere billetter via forhåndssalgs muligheden
  • Refundering af billetter vil kun ske såfremt en kamp aflyses
  • Betaling skal ske med betalingskort
  • Held og lykke med billetbestillingen – vi ses til kampene !





IIHF Ishockey VM 2018