På Kvinde 2 / Pigeholdet fokuserer vi på at udvikle kvindehockey i vores område, samt at få Silkeborg tilbage i toppen af dansk kvinde ishockey.
Det gør vi ved at opbygger et solidt fundament og i samarbejde med ungdomsholdene at sikre vores fødekæde af egne spillere, helt fra Hockeyskolen og op gennem ungdomsholdene, hvor vi bestræber os på at udvikle dygtige og selvstændige atleter der fungerer godt på holdet.
Det skal være sjovt og motiverende at spille ishockey men på Pigeholdet stiller vi også krav til pigerne og deres engagement på holdet og i særdeleshed til vores træning, hvor vi forventer at man yder sit bedste.
Vi har 5 kvarters træning mandag aften, hvor vi hovedsagelig har kamprelateret træning, samt 1 time træning torsdag aften, hvor vi træner stationstræning ca. 1/3 af tiden samt kamprelateret træning i den resterende tid. Vi bestræber os på at tilrettelægge vores træning så den er sjovt og udfordrende for pigerne og så der skabes rum for succesoplevelser, for hver enkelt spiller på holdet.
Kvinde 2 / Pigeholdet er for piger fra 12 år. og som samtidig har et niveau hvor de kan følge med og deltage i træningen, på lige vilkår med de øvrige spillere.
Er man pige eller kvinde og endnu ikke kan deltage på holdet, så anbefaler vi at man deltager på et Ungdomshold eller klubbens Voksen begynder, indtil man har det rette niveau.